Tuesday, August 26, 2014

Gratis i biografen - for de voksne

Der findes mange muligheder for at komme gratis i biografen i København.

  • Man kan fx tilmelde sig Nordisk Film Panelet. Her kan du udfylde deres spørgeskemaer og deltage i samtaler i bytte for gratis billetter til Nordisk Films biografer.
  • Huset-KBH har ofte gratis filmforevisninger flere gange hver måned. 
  • Har du telia abonnement kan du tage en gratis med i biografen om tirsdagen.
  • Biblioteker har nogle steder gratis filmarrangementer. Et af dem er Blågårdens Bibliotek der viser film den sidste mandag i hver måned.


Wednesday, August 20, 2014

Gratis i biografen med børnene

Der findes mange muligheder for at komme gratis i biografen med børnene i København.

  • Børn fra ca. 3-6 år vil nyde de gratis forestillinger i Cinematekets Børnebif. På hverdage er Børnebiffen gratis mens det på lørdage og enkelte søndage, på helligdage og i ferier koster 15,- kr per billet. På hjemmesiden kan du se programmet for den aktuelle sæson.
  • Man kan også tilmelde sig Nordisk Film Panelet/Dansk Reklame Film og komme med til testvisninger. Her har man mulighed for at blive tilbudt både voksen og børnefilm. Efter vi tilmeldte os har vi i løbet af et halvt år været inde og se 2 danske børnefilm i Palads biografen. Den første var animationsfilmen Fjerkongens Rige og den anden Krummerne – Alt på spil
  • Buster Film Festival der afholdes i København hvert år i september er ikke gratis, men for kun 15,- per billet kan de fleste være med. Vil man have det helt gratis, kan man melde sig som frivillig og på denne måde optjene gratis billetter. Samtidig får man sikkert nogle gode oplevelser som frivillig. Se programmet.
  • I sommermånederne har Vester Vov Vov gratis film for børn i aldersgruppen 3-årige og op samt 5-årige og op. Det er hver lørdag/søndag kl. 14.00 og 15.00.
  • Sidst men ikke mindst er der mange biblioteker der afholder gratis filmarrangementer. Her er det bare at tjekke sine lokale biblioteker.

Tuesday, August 19, 2014

Velkommen

Dette er en blog om, hvordan du får hverdagen til at hænge sammen, når pengene er små. 


De fleste oplever på et eller andet tidspunkt ikke at have så mange penge. Det kan være, du er blevet arbejdsløs, er på S.U., er selvstændig med svingende indtægt eller noget helt fjerde.

På denne blog vil jeg poste tips til hvordan du og din familie, kan leve et godt liv uden særlig mange penge på lommen. Bloggen henvender sig ikke ensidigt til familier, men til alle der gerne vil spare uden at livet behøver blive kedeligt.