Tuesday, October 18, 2016

Halloweenfest for 4 børn til 100 kr.

I går holdt vi en lille Halloweenfest for min datter og nogle af hendes venner. Hvert barn kom udklædt. Der var handlet ind til 4 børn. Dette var budgettet:

2 x græskar a 20,- kr. fra Fakta: 40,-
En pose chokolade slikkepinde fra Netto: 20,-
En Halloweenkage fra Fakta: 10,- kr.
En pakke Halloween romkugler fra Fakta: 10,- kr.
4 små poser popcorn a knap 1 kr. stk.: 4,-
Skumfiduser: 15,-
Lidt Ribenasaft fra køkkenskabet.

Ialt = 99,- kr.

Først klippede vi forskellige Halloween papirmodeller ud, som man kan hente hos Ravensblight ganske gratis. Dertil var der kage, romkugler og saftevand.

Så blev der udskåret græskar. To børn per græskar. De blev mægtig fine. (Min datter og jeg havde på forhånd udhulet dem, da de så var lettere at komme i gang med.)

Der blev leget lidt ind i mellem og til sidst var der "Slik eller ballade". Jeg havde på forhånd aftalt med et par naboer, at børnene ville komme forbi. Og den ene nabo fik udleveret en skål slik med noget af det indkøbte slik, som hun kunne dele ud, når børnene kom forbi.

Den lille Halloweenfest varede 3 timer. Og der var slik og popcorn tilovers, som kan bruges, når det bliver d. 31. oktober :)

No comments:

Post a Comment