Tuesday, October 4, 2016

Museumsbesøg for små penge - eller gratis!

Det er dejligt at gå på museum med sine børn - og det kan være billigt eller helt gratis! Jeg har lavet en blog "Museer på Sjælland" med en masse links til museerne. F.eks. har Museum Nordsjælland en billet til 100,- kr., der gælder alle 13 museer i et helt år. Børn under 18 år er gratis. Ellers er entreprisen for de fleste steder der er med i Museum Nordsjælland 20-40 kr. for voksne. Så der kan alle være med :)

Vi var f.eks. på Fyrhistorisk Museum i Gilleleje denne sommer med vores datter på 7 år. Det var alletiders. Flot udsigt, lille og spændende udstilling og en hyggelig museumsbutik med ting til små priser.

Andre billige/gratis museer er:

Glyptoteket er gratis om tirsdagen :)

Davids Samling er gratis, men ikke noget sted for mindre børn. Jeg vil tro, at de fleste børn nok skal være 10+, før de vil synes, det er spændende.

Thorvaldsens Museum er gratis om onsdagen :)

Næstved Museum koster 40 kr. for voksne og er gratis for børn under 18 år.

Korsør by og overfartsmuseum koster 20 kr. for voksne og er gratis for børn under 18 år.


No comments:

Post a Comment